Om Texas Ranch 2017-05-24T08:32:45+00:00

Om Texas Ranch

Året var 2001, da Det Wilde Westen kom til Stevns.

Fra støvet af en gammel rideskole rejste sig en Ranch, der ville få selv Billy the Kid og Wyatt Earp til at føle sig hjemmevant. Den 1.200 kvadratmeter store ridehal blev omdannet til saloon, mens tipier, bålpladser, skydebaner og rekvisitter til overflod fuldendte præriens indtog i Klippinge.

I 2009 fik stedet nye ejere, og siden da har Mamma Dalton stået i baren og betjent gunslingers, bounty hunters og andet godtfolk. Bevæbnet med sit altid brede smil og gode humør skaber hun i fællesskab med sine ansatte en stemning ud over det sædvanelige.

Formålet var dengang som i dag at invitere gæster til uforglemmelige oplevelser, hvor sjove aktiviteter, god mad og en altid fantastisk stemning kæmper en hård kamp om opmærksomheden.

Vi kan det meste

Arrangementerne er mange på Texas Ranch. Hvad enten der står teambuilding, polterabend, konfirmation, firmafest, børnehaveudflugt, fødselsdag – find selv på flere – på menuen, så er rammerne for en aktiv dag i Det Wilde Westens tegn optimale på Texas Ranch. Vi har kun åbent efter aftale, så kontakt os hvis vi sammen skal skabe et brag af en dag for dig og dine gæster.

Vi tilbyder velkendte arrangementsløsninger, så planlægningen holdes på et minimum for vores kunder. Det kunne eksempelvis være The Crazy Cowboys Cowboyfest, hvor I konkurrerer i lassokast, rodeotyr, bueskydning ringkast og meget mere kun afbrudt af en lækker western-inspireret buffet. Skal vi feste på bedste nybyggermanér, danser vi naturligvis solen i seng i selskab med professionelle instruktører i Square Dance og Line Dance.

Kunders ønsker kan dog være meget forskellige, og det vil vi naturligvis meget gerne imødekomme. Så skulle I efterspørge en variation af vores arrangementer, er vi med på den værste. Vores opvarmede Western Saloon gør os i stand til at afholde alle aktiviteter indendørs, så vejret får ikke lov til at spille en rolle i skabelsen af en fantastisk fest.

Vil du inspireres og få en oplevelse, du tager med videre, så snyd ikke dig selv for en helt igennem unik dag i Det Wilde Westen på Texas Ranch.

Yiihaaa!!!!

Der er intet som fest i det Wilde West